Spring til indhold

Erfaringer med Bondora Crowdlending efter 8 måneder

Bondora.com er en af de største og ældste Crowdlending platforme i Europa. De befinder sig i Estland. Allerede i 2009 startede Bondora, og derfor var de blandt nogle af de første der begyndte på at formidle Crowdlending investering i Europa.

Det der udskiller sig fra mange andre crowdlending investerings platforme er at de selv udlåner pengene, hvilket også betyder at du kan opnå over 200 % i rente på nogle af dine udlån, hvilket ikke er muligt hos mange andre crowdlending platforme. Bondora tilbyder ikke buyback garanti, men til gengæld så er deres renter langt højere end hos andre udbyder som udligner dette i de fleste tilfælde.

Derudover så kan man investere helt ned til 1 euro pr. lån hvilket betyder at man virkeligt kan få diversificeret sin crowdlending investering hos Bondora og dette er et kæmpe plus.

Jeg har her listet nogle af fordelene og ulemperne ved investering igennem Bondora:

Fordele

  • Nok et af de højeste afkast på crowdlending marked
  • Let at oprette sig og komme i gang
  • Ingen skjulte gebyrer
  • En af de ældste crowdlending platforme
  • Minimums investering pr. lån er ned til 1 euro

Ulemper

Mine erfaringer med Bondora crowdlending

Jeg lavede min første investering igennem Bondora d. 24/07/2017 hvor jeg valgte at overføre 1500 kroner til min Bondora konto. Bondora var min første crowdlending platform som jeg investerede igennem. Jeg overførte igennem TransferWise, da jeg ikke vil betale de dyre bankgebyrer man betaler, når man skal overføre penge til udlandet.

Til at starte med, så var Bondora super let at komme i gang med, da jeg kunne oprette mig igennem facebook og vupti, så var jeg i gang. Bondora giver derudover også en bonus på 5 euro, når man opretter en ny bruger.

Det første jeg gjorde, var at sætte min auto invest op så jeg ikke selv skulle til at finde alle de forskellige lån. Jeg kunne nøjes med at sætte en række kriterier op, og så investeret Bondora mine penge for mig.

Bondora har også et secundary marked, som jeg dog ikke har valgt at sætte mig ind i. Det har jeg ikke, fordi jeg gerne vil forholde mig relativt passivt til mine crowdlending investeringer.
Det var dog en super fed oplevelse, at se de første betalinger tikke ind på min Bondora konto

 

erfaring med bondora crowdlending efter 8 måneder

Bondora Auto Invest – Portfolio Pro

Jeg er stor fan af Bondoras auto invest som hedder Portfolio Pro. Jeg har valgt at investere max 1 euro pr. lån, hvilket kan sprede mine penge så meget som muligt. Jeg har også valgt at investere i lån med Risikotype AA og ned til risikotype D, som gør at jeg ikke investerer i de totalt usikre lån, da jeg ikke ønsker at tage en helt stor risiko med mine penge. Låneperioden har jeg valgt skal have et maksimum på 36 måneder, da der ikke er særligt stor forskel på rente afkastet, hvis jeg havde valgt eksempelvis 48 måneder. Derfor ser jeg ingen grund til at låse mine penge i længere tid, når der ikke er et udbytte ved det.

Jeg har stort set ikke ændrede på min auto invest siden jeg startede med at investere hos Bondora for 8 måneder siden, og ser heller ingen grund til at ændre på mit set up i de kommende måneder.

erfaring med crowdlending bondora auto invest

Resultatet efter 8 måneders investering igennem Bondora

Jeg har investeret lidt efterfølgende igennem Bondra og har i alt investeret 294,62 Euro (2.194 kroner) hvilket i sig selv ikke er særligt meget, men dog virkeligt har klaret sig godt helt uden jeg har haft hænderne på dem.

Mit afkast har ifølge Bondora været på 13,81 % efter at de har trukket dårlige betalere fra, hvilket man må sige er rigtig flot og højere end mange konkurrerende platforme.

Afkastet er i alt 186,47 kroner  (25,04 euro) efter 8 måneder. Dette er jeg rigtig godt tilfreds med, eftersom at jeg kun har investeret 2194 kroner indtil videre.

erfaringer med bondora afkast

Konklusionen af Bondora

Jeg kan helt klart anbefale Bondora til andre der gerne vil i gang med crowdlending, og som ikke har lyst til at bruge en masse tid på at passe deres investering. Ens investering passer sig selv og er dejligt let og hurtigt at komme i gang med. Og et afkast på næsten 14 % om året syntes jeg ikke at man kan være utilfreds med. Og når jeg overføre penge igennem TransferWise, så behøver jeg ikke at investere kæmpe beløb hver gang, da mine omkostninger med overførsler til udlandet er så lave.

Det eneste minus som Bondora har, er at de ikke tilbyder Buyback garanti. Men med mulighed for at investere i lån med rente afkast på over 200 % så opvejer det i de fleste tilfælde dette.

Vil du prøve at investere igennem Bondora? Så klik her og opret en konto, og få 5 euro gratis på din Bondora Konto.

bonus bondora

Relaterede artikler:

Hvad er crowdlending investering? Læs denne artikel og få svar

Hvorfor investere i crowdlending og hvordan?

Valg af crowdlending platform

Vil du gerne prøve crowdlending? Vi anbefaler Kameo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *