Nogle investorer, som investerer i crowdlending og peer to peer lending får tocifret afkast: 11 procent, 12 % – Ja nogen får endda endnu højere afkast om året. Men der er naturligvis også en risiko. Kend dine fakta omkring crowdlending og peer to peer lending, inden du investerer.
Crowdlending og peer to peer lending er blevet et investerings område for de investorer som søger højere afkast, fordi de år efter år er blevet skuffet over afkastet på deres opsparinger og obligationer.
Crowdlending og peer to peer lending giver investorer mulighed for at investere i alt fra usikre personlige lån til forbrugere, til sikre lån med sikkerhed i hus og bil, og hvor man til gengæld bliver belønnet med renter på over 11-15 % om året, som måske kunne virke som løsningen på de skuffende resultater tidligere.
Men crowdlending og peer to peer lending er en investering, som også indeholder risiko lige som alle andre typer investeringer. Her er hvad du bør vide, inden du starter dine investeringer.
Gå direkte til afsnittet om:
Hvordan virker crowdlending og peer to peer lending?
Crowdlending og peer to peer lending giver muligheden for at lege bank, udenom banken. Ligesom en bank, så kan man med crowdlending og peer to peer lending nemlig låne penge ud, men crowdlending og peer to peer lending fjerner mellemmanden, nemlig banken. I stedet for at investere dine penge igennem banken, så investere du direkte i lån fra lånetagere på crowdlending og peer to peer lending platformen, såsom Mintos og PeerBerry.
Som eksempel, så kommer lånesøgere til crowdlending og peer to peer lending platformen og udfylder en låneansøgning. De giver deres basis informationer, som inkluderer lånebeløbet og hvad pengene skal bruges på, samt en general vurdering af deres økonomi. Informationen bliver derefter tilgængelig for aktuelle investorer, som kan vælge hvilke lån de ønsker at investere i.
På en typisk crowdlending og peer to peer lending side, så kan låneansøgere låne pengene og skal betale pengene tilbage med en løbetid på mellem 3 og 5 år, med mulighed for at betale lånet tilbage før tid.
Lånenes renter er sat efter låne ansøgernes kreditværdighed og der er som regel en del faktorer der spiller ind, som inkluderer:
- Låneansøgernes kreditværdighed
- Indkomst (gæld og indkomst forholdene)
- Lånebeløb
- Låneformål
- Låneperiode
På kreditsiden, modsat det som mange går og regner med, så godkender de forskellige crowdlending og peer to peer sider ikke personer (eller virksomheder) med dårlig kredit, som eksempelvis en privatperson i RKI. Derudover så godkender de normalt ikke lån til folk eller virksomheder som for nylig har haft konkurser, manglende skattebetalinger m.v.
En af de største fordele for investorerne er, at du ikke behøver at ’’købe’’ hele lån. I stedet for, så låner du blot små dele af lånene, hvilket kan være brøkdele af lånet og ofte helt ned til 10 Euro. På den måde, så kan du sprede dig med relativt små beløb på mange forskellige lån, hvilket reducere din investering hvis du har en enkelt dårlig betaler.
Platformen håndterer alt administration for lånet, som inkluderer underskrifter og indsamling af de månedlige betalinger. Disse månedlige betalinger bliver tildelt dig fra hvert eneste lån, hvilket de fleste platforme håndterer fuldstændig gebyrfrit. Det betyder at det eneste ansvar du har i processen, er at udvælge de lån som du ønsker at investere i, og derefter kan du læne dig tilbage modtage betalinger fra hvert lån.
De største crowdlending platforme
Crowdlending og peer to peer lending er en ret ny online proces, hvor den første platform som åbnede i 2005 (Zopa). Der er kommet mange platforme til siden hen, og nogle af de største er Mintos og Bondora.
Mintos åbnede deres platform i 2015, og der er allerede blevet udlånet over 300 millioner Euro i lån igennem deres platform med en gennemsnits rente på 12 %. Bondora kom til allerede i 2009, og har fået udlånt 132 millioner ud med et gennemsnitligt afkast på 11,6 %
Begge platforme er blandt nogle af de største i Europa, dog er der en stor forskel på dem. Bondora står selv for at finde låneansøgere og forbinder dem direkte med investorerne. Derudover så er deres lån udelukkende privatlån uden sikkerhed, som også inkludere en smule mere risiko, men til gengæld er nogle renteindtægter i deres HR (high risk) lån på over 200 % i rente.
Mintos er nærmere en platform som forbinder investorerne med udlåns virksomheder og er bindeledet mellem investoren og lån fra loan orginators (lånevirksomhederne). Her er der mange forskellige lånevirksomheder man kan investere igennem og renterne ligger typisk på mellem 10 og 13 %, dog har de fleste lån buyback garanti, som betyder at hvis en lånetager ikke betaler til tiden, så køber loan orginatoren lånet tilbage igen, og du får din investering samt de optjente renter alligevel, hvilket giver en større sikkerhed for investorer.
På begge platforme, og på de fleste andre platforme, så er der et secondary market, hvor man kan sælge sine lån til andre, hvis man ønsker at få sin kapital ud før lånet er fuldt ud tilbage betalt.
Fordelene med crowdlending og peer to peer lending
Investorers interesse i crowdlending og peer to peer lending er vokset stabilt over de senere år. Dette er kommet i lyset af at der et et nul rente miljø i bankerne, og derfor er det svært at tjene nogle faste renter som kommer over 1 % om året. Crowdlending og peer to peer lending investering giver et alternativ med højere renter sammen med andre fordele.
Højt renteafkast
Mange crowdlending og peer to peer lending investorer rapporterer om afkast på deres investeringer på mere end 10 %.
Det er ikke særligt overraskende eftersom at de fleste platforme reklamerer med at de har afkast på mellem 6 og 16 % og nogle endnu højere. En portefølje med blandede lån på de forskellige platforme, kan nemt blive et tocifret afkast.
Opbyg din egen portefølje
På de forskellige crowdlending og peer to peer platforme, så har du mere kontrol over de specifikke investeringer, end du har med mange andre investerings alternativer. Du kan vælge lån baseret på lånetyper, låneperiode, kreditscore, rente krav og hvor meget du vil investere i hvert lån. På den måde kan du kontrollere de forskellige variabler som der er ved dine individuelle investeringer. Der er endda på stort set alle platforme en online sevice, som er kaldet ’’auto Invest’’ som automatiserer alle disse muligheder for dig fuldstændig.
Du er ikke nød til at finansiere hele lån
Her kommer vi tilbage til at du selv kan bestemme hvor meget du vil investere i hvert lån. Eftersom at du kan købe låneandele helt ned til 10 Euro, så kan en investering på 1000 Euro fordeles ud på 100 lån, og giver dig mulighed for at diversificere sin investering med selv meget små investeringer og på den måde mindske sin risiko. Men nyhederne omkring crowdlending og peer to peer lending er ikke udelukkende positive.
Risikoen ved crowdlending og peer to peer lending
Hver gang du ser muligheden for at tjene højere afkast end gennemsnittet på dine investeringer, så bør det give sig selv at der også medfølger en risiko. Crowdlending og peer to peer lending virker på den samme måde. Her er nogle af overvejelserne.
Lån kan være usikre og nogle bliver ikke betalt tilbage
Crowdlending og peer to peer lending investeringer, er i lån til private og virksomheder, og det betyder at der er en risiko for at de ikke bliver betalt. Risikoen er større ved usikre privatlån, og man kan godt risikere at miste sin investering fuldstændig på en enkelt investering. (Derfor er det vigtigt at sprede sin investering, så man har diversificeret sin portefølje i mange hundrede lån, så et enkelt dårligt lån ikke ødelægger investeringen.)
Ingen indskudgaranti på din investering
Modsat bankernes investeringer, så er crowdlending og peer to peer platformene ikke dækket af indskudsgaranti. Det betyder at hvis en platform fejler, så er dine penge ikke dækket, selvom de typisk har en aftale med andre institutioner som overtager låneporteføljen og derved forsætter betalingerne hvis dette skulle ske.
Investeringen formindskes
Når du køber en obligation, eller bruger en indlåns konto i banken, så kan du investere et bestemt beløb og blive betalt rente, mens din investering er udestående. Når perioden er slut, så får du din indledende investering tilbage til dig selv. Men sådan er det ikke med crowdlending og peer to peer lending. Eftersom at du investere i lån, og disse lån gradvist bliver betalt tilbage igennem låneperioden, så formindskes investeringen helt ned til 0 kroner i slutningen af låneperioden. Hvis du ikke geninvestere betalingerne, og i stedet bruger pengene, så har du ikke noget investeret kapital fra lånet, når det er færdigt. Dette er vigtigt at bemærke, og som nogle nye crowdlending og peer to peer investorer måske glemmer.
Crowdlending og Peer to peer lending under en krise er ikke afprøvet
Igennem den sidste finanskrise, så var crowdlending og peer to peer lending stadig i opstarten og nærmest ukendt. Der er ingen konkrete data som kan bekræfte hvor godt det går for crowdlending og peer to peer lending under sådan en økonomisk krise. Men vi ved at lån i kriser har en tendens til at falde i performence igennem sådan en økonomisk krise. Præcist hvordan det kommer til at udspille sig i den næste krise ved ingen.
Begrænset likviditet
Indtil videre, så tilbyder de fleste forskellige crowdlending og peer to peer lending platforme et secondary market, hvor du har mulighed for at sælge dine låneandele hvis du gerne vil frigive din investering til brug andre steder. Dog kræver det at man giver en rabat på dem, og man kan ikke sælge lån som ikke er blevet betalt tilbage. På den måde er crowdlending og peer to peer lending investering meget en køb og hold strategi.
Den bedste måde at balancere fordele og risiko
Der er bestemte metoder, hvor man med succes kan investere i crowdlending og peer to peer lending. Ideen er at maksimere afkastet, mens risikoen minimeres. Her er nogle basis råd, som kan hjælpe med dette:
Diversificering
Vi har været inde på det tidligere, men det er værd at nævne endnu en gang. Eftersom at du kan investere ned til 10 Euro i hvert lån igennem de fleste crowdlending platforme, så bør du være klar til at investere i så mange lån som muligt. Dette vil minimere risikoen for tab af investeringen.
Spred dig ud på forskellige platforme
Dette minder faktisk om overstående, da det også handler om at sprede sin investering. Men når man er kommet godt i gang med crowdlending og peer to peer lending, og har opbygget en solid portefølje igennem en platform, så bør man også sprede sig ud på flere platforme, for at minimere risikoerne hos den enkle platform.
Begræns din investering
Fordi at der er mulighed for dårlige betalere, særligt i en økonomisk nedgang, så bør du ikke investere alle dine penge i crowdlending. Begræns hellere din investering til en mindre procentdel af din portefølje. Som eksempel så kan du holde 25 % af din portefølje investeret i crowdlending og peer to peer lending investeringer, og brug det som en måde for at øge dit gennemsnitlige årlige afkast på, uden drastisk at øge risikoen.
Geninvester altid renter og tilbagebetalinger
Eftersom at crowdlending og peer to peer lending investeringer gradvist falder i afkast i takt med at lånet tilbagebetales, så bør man altid geninvestere tilbagebetalingerne og renterne som du modtaget. Hvis du ikke gør, så vil dit afkast falde imens lånet betales tilbage igen til dig. Hele ideen med dette, er at holde sig fuldt ud investeret, ved løbende at købe nye låneandele.
Hvis du ser crowdlending og peer to peer investering som en måde at forøge få en investering med fast afkast i din portefølje, så bør det også være med til at holde dit afkast mere stabilt.
Men som alle andre former for investeringer, så bør man ikke have en enkelt investering til at dominere sin portefølje af investeringer.
Konklusion
Crowdlending og peer to peer lending, giver investorerne chancen for at tjene et konkurrencedygtigt årligt afkast ved at investere i lån igennem platforme som Mintos og PeerBerry som nævnt her i artiklen.
Nogle crowdlending og peer to peer lending investorer tjener et to cifret afkast, men der er naturligvis også risikoer, som man bør være klar over inden man investere.
Relaterede artikler:
Erfaring med Mintos crowdlending efter 8 måneder