Spring til indhold

Kan betting blive et pålideligt supplement til privatøkonomien?

Danmark oplever i øjeblikket en næsten historisk økonomisk tid, hvis man kaster et blik på renterne herhjemme. Det har aldrig været billigere at tage et lån, og renterne ligger efterhånden så lavt, at det ikke kan betale sig at have et indestående i banken. Der er ligefrem minusrenter, som nu gør, at befolkningen skal betale for at have opbevaret deres penge i deres respektive banker.

Derfor er mange danskere begyndt at kigge mod andre græsgange, hvad angår pengeopbevaring. I stedet har mange borgere fået øjnene op for aktiehandel i håbet om, at der ikke blot her er tale om en sikker opbevaring af pengene, men at der måske samtidig kan falde noget afkast af. I samme åndedrag stiller nogen måske spørgsmålet, om ikke betting også kunne blive en lignende kilde til pengeopbevaring og måske ligefrem også kaste penge af sig i længden. Med de rette redskaber og viden bør det være muligt, omend der lurer en del faldgruber.

Money management er altafgørende

Før man overhovedet kaster sig ud i sportsvæddemål i en forventning om at guld og grønne skove venter lige om hjørnet, så er der en overordnet ting, som man skal have på plads først: money management. Det populære engelske ord er allerede sivet ned i de mere professionelle spilleres bevidsthed, for det er en af de vigtigste nøgler til succes. Det handler slet og ret om at lægge et budget for sit spil, hvor man først og fremmest beslutter, hvor meget der må spilles for overordnet set. Dette er din bankroll. Deraf fastslår man så, hvor meget der skal spilles på de enkelte spil. De klogeste spillere laver et rangeringssystem over deres bets, hvor der fastlægges faste rater for indsatser for de forskellige spil. De inddeles eventuelt med numre (måske fra 1 til 3) eller i form af navngivninger som ‘lille bet’, ‘medium bet’ og ‘stort bet’. Hver størrelsen har et fast beløb, som man aldrig viger fra.

Fokusér på det du kender

Sportsvæddemål handler ikke bare om at kunne opremse topscorerne i Barcelona eller Manchester City i indeværende sæson, betting handler fremfor alt om at have indgående kendskab til daglige og ugentlige nyheder i de pågældende sportsgrene og de pågældende hold, som man spiller på. Den største værdi ligger i de sportsgrene og i de ligaer, hvor du har det største kendskab. Så drop alt om betting på Champions League-kampe, fordi det er sjovt. Vælg i stedet fokuseret at spille på eksempelvis den danske 2. division i fodbold, eller koncentrér dig om dansk ishockey eller badminton, hvis det er de sportsgrene og ligaer, som du brænder for og har indgående kendskab til. Betting handler i lige så høj grad om insiderviden og forståelse og analyse af nyheder, som når en børshandler nærstuderer nyheder om firmaer eller virksomheder for derigennem at kunne aflæse en fremtidig stigning i den pågældende aktie. 

Slut med ‘hyggeskillinger’ på dit yndlingshold

Det kan lige så godt gøres klart med det samme. Spil med hjertet har ingen eksistensberettigelse i en professionel spillers hverdag. Så hvis du drømmer om at skabe en fast ekstra indkomst via sportsvæddemål, så bliver det uden de famøse hyggeskillinger, som alle og enhver har en tendens til kaste sig ud med jævne mellemrum. Man kan så hurtigt blive fristet til at placere et bet på det danske landshold eller spille en skilling på en vigtigt Champions League-kamp, som man samtidig skal se med vennerne. Disciplin, overblik og det famøse kolde vand i blodet er tre altafgørende parametre for en seriøs spiller. Og de tre parametre vil netop holde en fra at spille på Danmark, selvom der eksempelvis er EM i fodbold i København.

Overhold dine egne aftaler

Det er alfa omega at man overholder alle aftaler med sig selv og modsætter sig fristelsen til hyggespil med vennerne. Udover det, er det en næsten lige så vigtig disciplin at undgå at gå i panik. Taber man flere bets i træk, bør man for alt i verden ikke gå i panik og forsøge at intensivere antallet af bets blot for at forsøge at indhente det tabte. Der kan netop være lange perioder med overvejende tab, men hvis man gør tingene rigtigt, holder sine aftaler og har sat sig godt ind i sin liga og følger den nøje, så vil gevinststimerne også komme. Det er blot vigtigt at holde fast i sin struktur og aldrig begynde at spille for mere end det, som man har aftalt med sig selv fra start.

Vil du gerne prøve crowdlending? Vi anbefaler Kameo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *