Spring til indhold

Flere industrier er i rivende udvikling

Det er nemt at blive slugt af de online spil, og netop det er godt nyt for gamingindustrien.

Der er for tiden fart på i en række industrier. Udvikling, innovation og voksende tal vidner om tempoet og en rivende udvikling. Så hvis man går med tanke om at investere, kan der være flere ting at holde sig for øje. Især kan det være en fordel at følge med i, hvilke industrier der boomer – det kan nemlig give et godt praj om, hvordan det går med investeringerne. 

Gamingindustrien bryster sig af innovation og voksende tal

I gamingindustrien går det stærkt. Udviklingen er at føle på flere områder. Nye spil ser konstant dagens lys. For eksempel har man i 2023 kunnet byde velkommen til spil som Hogwarts Legacy og Resident Evil 4 Remake, som begge er blevet blandt markedets for tiden mest populære spil. Samtidig får klassiske spil hele tiden nye klæder, hvilket blandt andet er tilfældet for det populære roulette, som det nu er muligt at finde på nettet i en række varierende udgaver. De nye udgaver har gjort det ellers så klassiske spil til et af tidens store hits. Her kommer man i velkendte rammer samtidig med, at spillene krydres med nye og spændende tiltag. Iværksætteriet og innovationen er således at føle over alt i gamingindustrien, og det er nok netop heri, at man skal finde meget af årsagen til de voksende tal inden for industrien. I hvert fald lyder nyere tal, at over halvdelen af danskernes spil foregår på nettet, og omsætningen i branchen ‘udgivelse af computerspil’ slår da også rekorder år efter år. Der er kort sagt god grund til at konstatere, at gamingindustrien er i rivende udvikling, og netop det kan være interessant at holde sig for øje. 

Medicinalindustrien vækster og boomer herhjemme 

Det er de færreste, som kan argumentere mod, at et fokus på sundhed og helbred er essentielt, og netop det er noget, der kommer medicinalindustrien til gode. Hos Dansk Erhverv melder man, at det især er medicinalindustrien, som driver væksten i Danmark. I andet kvartal i år var produktionen i industrien hele 16,3 procent højere sammenlignet med første kvartal. Et andet tegn på, at medicinalindustrien er i rivende udvikling er den store efterspørgsel i udlandet på dansk medicin. Kort sagt findes der et stort marked, som efterspørger danske produkter, og det er absolut noget, der kommer industrien til gode. Også herhjemme i Danmark er efterspørgslen på medicin vokset. De danske apoteker oplevede i 2022 en stigning på 4 procent i salget af medicin. Endnu et tegn på en industri i udvikling er det store antal af medicinalvirksomheder. Alene herhjemme findes der hele 44 forskningstunge medicinalvirksomheder. Blandt de største Danmark er blandt andre Novo Nordisk, Lundbeck og Leo Pharma. Danskerne er altså også godt med på forsknings- og udviklingsfronten. 

Fremgang i turismen og rejsebranchen efter hårde år 

Kufferten bliver atter pakket lystigt. I hvert fald er der rivende udvikling at spore i rejsebranchen.

I en del år så det skidt ud for turismen og rejsebranchen. Mange lagde rejseplanerne på hylden og holdte sig til velkendte territorier. Den tid er dog forbi, og det ser atter lyst ud for turismen og ikke mindst rejsebranchen. Mange rejsebureauer i Danmark melder måned efter måned om rekord i salget. Det er blandt andet tilfældet hos bureauer som Jysk Rejsebureau, Albatros Travel og TUI. Også det online salg af rejser har taget sig et ordentligt nøk opad. Faktisk er salget af rejser på nettet steget med hele 40 procent i den første halvdel af 2022. Rejselysten er således tilbage, og det er den både herhjemme og i det store udland. Og faktisk er der intet, der tyder på, at den lyst vil aftage i nærmeste fremtid. Tværtimod. I hvert fald forudser en analyse foretaget af European Travel Commission, at den stigende tendens i rejser til udlandet vil fortsætte. Meget taler altså for, at lysten til at pakke kufferten og drage mod ukendte himmelstrøg igen er at spore blandt mange, og det er selvfølgelig godt nyt for turismen og rejsebranchen. 

Samlet set er der altså flere industrier, som melder om medvind og positiv udvikling i disse år. Gaming- og medicinalindustrien samt turismen og rejsebranchen er uden tvivl blandt de industrier, det er værd at holde et vågent øje med, hvis man er på udkig efter industrier i vækst. I netop disse industrier går det for tiden forrygende og det kan være værd at undersøge, hvis man går med investeringstanker. 

Vil du gerne prøve crowdlending? Vi anbefaler Kameo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *