Spring til indhold

Alternative måder at investere kapital på

 Der er mange forskellige måder at investere på.

Der er mange forskellige måder at investere på.

Investering er et urgammelt foretagende, hvis primære formål er at sikre fremtiden. I middelalderen handlede investering i høj grad om at forberede sig på de kolde vintermåneder, hvor udbyttet var knapt. Kødet blev saltet, mælken blev konserveret som smør og ost, frugt og bær blev tørret, mens fisk blev spist både saltet og tørret. Hele efteråret gik på at investere tid, energi og råvarer i at kunne komme mæt igennem frosten.

I regioner med høj inflation og turbulent politisk miljø, vælger folk også at konservere mad, investere kapital i guld eller købe kryptovalutaer i tilfælde af, at den lokale valuta pludselig mister værdi.

Investering har altid været et klogt foretagende – selvom der kan være risiko for, at den slår fejl. Det kan være svært at finde hoved og hale i investeringsmuligheder – både når det gælder hvad man skal investere i og hvordan man skal gøre det. Det kan dog betale sig at sætte sig ind i det – især, hvis man har kapital stående i banken, som man ikke har et formål med i den nærmeste fremtid. Statistisk set har investering nemlig altid givet større afkast end renter i banken. Historisk set har boligmarkedet været en sikker løsning for investorer, men det er langt fra den eneste mulighed for at tjene penge – især hvis man interesserer sig for et mere kortsigtet resultat.

Crowdlending er et udmærket eksempel på, hvordan man kan investere sine penge uden om banken. Konceptet går ud på at låne penge til en virksomhed eller privatperson, der brænder inde med en god idé: det kan være alt fra gennemtænkte brætspil og innovative spillekonsoller til futuristiske gadgets og praktiske hvidevarer. Crowdlending-platforme sørger for at kreditvurdere låneansøgeren, og ellers er det op til mængden at afgøre, om projektet skal finansieres. Idéen er, at når projektet får succes, så får man afkast på sin investering. Har man stor tiltro til låneansøgerens projekt, kan man med fordel lave crowdinvesting – i dette tilfælde kan man få aktier i en eventuel fremtidig fortjeneste eller blive medejer af virksomheden. Investorer, som ikke har nogen interesse i økonomisk afkast, kan engagere sig i reward-based eller donation-based crowdfunding. Her ville fordelen være at se en god idé blive til virkelighed.

Invester i kryptovaluta

Bitcoin er den mest populære kryptovalutaen.

Bitcoin er den mest populære kryptovalutaen

En anden måde at investere sin kapital på, er ved at sætte sig ind i de forskellige kryptovalutaer, der florerer på børsen. Som de fleste ved, så er bitcoin stadig kongen af krypto, da den virtuelle mønt pionerede inden for blockchain-teknologien. Selvom der er kommet mange andre valutaer, som er væsentlige hurtigere at betale med online, så er bitcoin fortsat den mest værdifulde. Eksempelvis, så tager en transaktion med Ripple kun 4 sekunder, hvorimod en transaktion med bitcoin kan tage op til en time. Bitcoins status kan sammenlignes med gulds – i princippet er det blot et stykke metal, men vi er i fællesskab blevet enige om, at det er værd at gå i krig for.

Én af de bedste grunde til at investere i kryptovalutaer, er at blive uafhængig af det traditionelle banksystem. Efter 2008 finanskrisen rystede verden, har flere mistet tiltro til bankerne. Især den finansielle redningsmanøvre bail-in har skræmt klienter fra at opbevare opsparinger på bankkontoen. Blockchain-teknologien giver mulighed for at skabe et mere gennemsigtigt, sikkert og effektivt finansielt system – et alternativ til nutidens udaterede banker præget af hvidvaskeskandaler.

Foretag din research, før du investerer

Sørg for at vide, hvad du laver, inden du begynder at investere. Billede: Pixabay.

Om man vælger at investere i sol- eller vindenergi, vand eller olie, guld eller krypto, startups eller veteranbiler, så skal man først og fremmest investere tid og energi i research. I sidste ende, så er det ligegyldigt om du køber aktier eller ejendom, så længe du har taget en velovervejet beslutning baseret på følgende punkter:

Risiko: hver investor skal spørge sig selv om, hvor høj en risiko økonomien og nerverne kan tåle. Enhver investering kan ende med at gå galt, men man kan minimere sine chancer.

Løbetid: skal det være en lang- eller korttidsinvestering? Nogle køber Ripple om vinteren i håb om at kunne holde sommerferien i et eksotisk paradis, mens andre køber ejendom i form af en pensionsopsparing.

Kapital: når du overvejer, hvor meget du bør investere, så spørg dig selv, hvor meget du kan undvære. Nogle vælger at investere et par hundrede kroner, mens andre sparer op i et år for at kunne lægge en større kapital på én gang.

Præference: sæt dig ind i de forskellige investeringstyper og find frem til, hvilken der passer din personlighed bedst.

Research: dyk ned i markedet og undersøg, hvad der er godt at investere i NU. Timing er altafgørende – især når det gælder kryptomarkedet.

Sidst, men ikke mindst, så hav det sjovt med det. Investering handler ikke blot om at blive rig, men om at nyde hele processen.

Vil du gerne prøve crowdlending? Vi anbefaler Kameo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *